KORTFILM - MUSIKVIDEOER - ANIMATION
Filmkraft Kortfilmfestival er stedet, hvor talenterne hyldes, mødes med hinanden og professionelle aktører fra branchen og starter deres rejse mod det store lærred.
Der kæmpes i flere forskellige kategorier, og hovedpræmien består af midler til en ny filmproduktion.
Hovedpræmien - Bedste Kortfilm
Hovedpræmien gives til den film, der vinder kategorien Bedste Kortfilm. Præmien består af postproduktionsfaciliteter, optageudstyr og teknisk assistance til en ny filmproduktionen i samarbejde med Aarhus Filmværksted. Præmien er doneret af Aarhus Filmværksted.
Mayday Film Talentprisen - En spirende instruktør
Mayday Talentprisen gives til en instruktør, der udviser stort potentiale til en karriere i den danske filmverden. Præmien skal motivere til at forsætte det gode arbejde, og den muliggør produktionen af en ny kortfilm. Præmien består af udlån af postproduktionsfaciliteter, optageudstyr og teknisk assistance til produktionen af en ny kortfilm i samarbejde med Mayday Film. Det er et krav, at kortfilmen præsenteres til det kommende års festival. Præmien er doneret af Mayday Film.
Øvrige kategorier - Ikke præmiegivende
De øvrige kategorier til Filmkraft Kortfilmfestival modtager et anerkendende diplom samt eventuelle sponsorpræmier.